Pædagogisk personale til KKFO og skole – European School Copenhagen After School Care
Vil du være en del af et internationalt og fagligt stærkt miljø, hvor barnets trivsel, læring og udvikling er i centrum?
European School Copenhagen søger engageret pædagogisk personale til vores KKFO og skole.
Om stillingerne
I vores KKFO tilbyder vi et struktureret og innovativt pædagogisk miljø med didaktisk tilrettelagte aktiviteter som Culture Weeks, Nature Corner og Multi Skills. Samtidig prioriterer vi fri leg og børnenes medindflydelse som en central del af hverdagen.
Stillingen har primært fokus på arbejdet i KKFO'en, hvor du understøtter børnene i deres fritid gennem nærvær, relationer, leg og deltagelse i aktiviteter. Du bidrager til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene i eftermiddagstimerne.
I skoledelen indgår du som en fleksibel ressource, hvor du efter behov understøtter flere klasser og samarbejder tæt med lærere og pædagogisk personale om børnenes trivsel og læring.
Du bliver en del af et internationalt miljø med dansk-, fransk- og engelsktalende kolleger, hvor dine kompetencer og interesser bidrager aktivt til udviklingen af praksis og børnemiljø.
Vi søger dig, som
- er god til at skabe trygge og positive relationer til børn
- trives i et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource
- kan støtte børn i sociale fællesskaber og konflikthåndtering
- har stærke samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- er nysgerrig, proaktiv og udviklingsorienteret
- er initiativrig og engageret i børns sociale, kreative og faglige udvikling
- har gode dansk- og engelskkundskaber
Det er en fordel, men ikke et krav hvis du har
- franskkundskaber
- gennemført en pædagogisk uddannelse eller anden relevant uddannelse
Vi tilbyder
- et professionelt og internationalt arbejdsfællesskab med høj faglighed
- engagerede og dygtige kolleger på tværs af faggrupper
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- en samarbejdende kultur med fokus på børnenes trivsel og læring
- en velafbalanceret arbejdsuge med timer i KKFO, klassen, møder, gårdvagter og forberedelsestid
- arbejdstid primært mellem kl. 11-17.00 (men der kan forekomme arbejde indenfor tidsrummet kl. 06.30-17.00, tirsdag fra kl. 09.30)
- fleksibilitet i forhold til opgaver og arbejdstid afhængigt af kvalifikationer og erfaring
Ansættelsesforhold
Stillingerne er på 30-37 timer ugentligt, afhængigt af de rette kandidaters kvalifikationer, erfaring og kompetencer med forventet tiltrædelse 1. juli 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Laura Mackenzie på 24 42 58 95. Du kan også læse mere om KKFO’en på skolens hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og besvare dine spørgsmål.
Søg via linket senest lørdag den 16. maj 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og senest den 18. maj. En del af samtalen vil foregå på engelsk.